Skal du en tur til Göteborg?

// Annonce //

Der er noget særligt over at tage på tur. Spændingen kribler i maven. Forventningsglæde fylder kroppen fra top til tå. Man er klar til at sætte nøglen i døren og sige på gensyn til de vante rammer. En madpakke så fin skal helst ligge klar i den propfyldte taske, så den kan hives frem, når sulten melder sig. Og så skal en god plade chokolade have selskab af en kop varm te eller kaffe.Det er noget så rart at drage af sted på tur engang i mellem. Egentlig kræver det for mig ikke det hele store, før jeg føler, at jeg er helt væk fra hverdagen. Det er ikke distancen til destinationen, der gør forskellen. Det er det afslappende gear, som jeg sætter mig selv i. Det er glæden over at lade sig overraske. Det er de nye oplevelser, der venter lige fra, jeg vinker farvel til lejligheden. Det er turen til destinationen. Det er den gode mad, jeg skal forkæles med. Det er den tid, jeg skal tilbringe med gode mennesker.

DSC01742

Et glimt fra forrige sommers venindetur til Sverige med afslapning og natur en masse.

Det bedste af det hele er, at der venter masser af oplevelser inden for korte afstande. Og oplevelserne er altid klar til at byde dig velkommen. Det kræver blot, at du åbner øjnene og tager i mod. Vi er så privilegerede, at der findes en masse af fine steder at besøge.

Et af stederne er Göteborg, Sverige. Det er kun en lille smuttur væk i færge. Kan det være nemmere? Og nu har du muligheden for at tage en tur over Kattegat og lade dig fylde med oplevelser. Om du skal vandre de hyggelige gader tyndt, spise dig mæt på de fine caféer og restauranter – det ville jeg personligt gøre (der er jo altså ikke noget bedre end at vandre fra den ene café til den næste – og lade sig forkæle) eller besøge kulturelle steder, er helt op til dig.

DSC06454

Et øjebliks pause på en cykeltur fra mit barndomshjem til min venindes sommerhus, i det sønderjyske sidste sommer.

For at deltage i konkurrencen om en endagstur for 2 personer til Göteborg med Stena Line skal du skrive en kommentar herunder om, hvad du søger af inspiration til at gøre dit køkken grønnere? Måske er det aftensmaden, madpakken, nye grøntsager eller noget helt fjerde. Konkurrencen slutter d. 22. marts 2017 kl. 18.00. Vinderen kontaktes direkte.

Jeg glædes lige nu ved tanken om, at der venter os alle oplevelser lige rundt om hjørnet, hvis bare vi tager imod dem med åbne arme.

God søndag, kh. Betina

DSC01642

De svensker flag varmede sig i solens stråler, mens vi nød at være færdige med gymnasiet, spise god mad, drikke vin, gå lange ture, bade i søen, læse og slappe helt af.

 

3 thoughts on “Skal du en tur til Göteborg?

  1. Anna Lise Kristensen siger:

    Jeg kunne godt tænke mig, at få lidt mere inspiration til at få grøntsager ind i min morgenmad, de andre måltider er det ikke noget problem, men morgenmaden er lidt svær, da den ofte står på havregryn 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s