Morgenmad: Havregrød og øllebrød

Godmorgen! Hvad er bedre end at starte dagen med at tale lidt om morgenmad? Mine to absolut favorit morgenmad’er er på tapetet i dag. Havregrød og øllebrød.Øllebrød m. banan, hampefrø og solbærmarmelade (4)e

Havregrød lægger en god bund og kan toppes med drys, knas og andet godt efter humør. Øllebrød derimod gør sig ekstra godt med fløde på toppen – letpisket selvfølgelig, en lille skefuld solbærmarmelade fra Bedstemors produktion og lidt tahin. Det er min yndlings. Det er altså ikke altid, at øllebrøden får lov at blive toppet med flødeskum. Det sker, når morgenmaden skal være ekstra godt. Og der er faktisk heller ikke øl i, men det smager bare godt!

Havregrød (2)e

De fleste af mine år har jeg spist havregrynene rå med mælk eller et surmælksprodukt. Ja faktisk, da jeg var helt lillebitte, havde vi selv køer på gården, og så blev mælken hentet ind fra tanken. En stålkande blev fyldt, en tur over gårdspladsen og ind på køkkenbordet. Så var der serveret. Det må man vidst ikke mere… Vi har heller ikke køerne længere, og jeg er jo også flyttet til Vanløse.

Og i lejligheden her starter jeg allerhelst dagen med grød. Efter 5 måneder på højskole ude i den skarpe, vestjyske vind, hvor dagen altid startede med en god gang grød og masser af lækkerier til at toppe grøden med (jeg siger jer bare, der var hjemmegjort frugtsylt, peanutbutter, tahin, frugt, kanel, alt muuligt knas og endnu mere knas), var det altså svært at vinke farvel til grød. Jeg kan egentlig godt bare lide at få det samme hver dag. En friskbagt bolle på weekendmorgener er heller ikke dumt.

Rigtig god søndag til jer alle! Må I starte dagen med skøn morgenmad og fylde dagen med fine øjeblikke.

Øllebrød m. banan, hampefrø og solbærmarmelade (7)e


Havregrød til 1 person

1 dl havregryn
2 dl vand
1 nip salt

Kom havregrød og vand i en gryde. Lad havre og vand komme op og koge, mens der piskes. Lad grøden koge kort til den ønskede konsistens er opnået. Smag til med salt

Øllebrød til 1 person

2 skiver rugbrød med kerner
2 dl vand
evt. 1 tsk farin – jeg synes det giver en dejlig gylden smag
evt. krydderier
evt. fløde til letpisket skum

AFTENEN FØR: Læg rugbrød i en gryde og hæld vand over. Læg låg på gryden og stil på køl til næste morgen.

OM MORGENEN: Tag gryden ud af køl og bring i kog på middelvarme. Lad gryden stå på varmen ca. 15 minutters tid, mens der med jævne mellem røres i grøden. Til slut tilsættes farin og evt. krydderier. Top grøden med fløde, tahin, solbærmarmelade, eller hvad du foretrækker.

God fornøjelse!

Øllebrød m. banan, hampefrø og solbærmarmelade (2)e

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s