Fine øjeblikke 

God søndag-eftermiddag! Den seneste tid har været en skør blanding. Jeg har hoppet fra intens gruppeekamensprojekt til afvikling af en hyttetur med DFUNK, og videre til afslutningsarrangement i idrætsforeningen, hvor vi kastede med bowlingkugler. Jeg har gået endnu flere ture. Det er vist bare blevet en ny del af hverdagen. Jeg elsker at gå ture med gode veninder, få snakket, delt drømme og reflekteret. Det er bare en god måde at være sammen på. Det hele flyder lettere, hvis der er grønt omkring én og kroppen bevæger sig fremad. Og så har jeg selv tænkt tanker. Og ikke noget nyt i det, men tankerne har bare taget en drejning. Der er kommet nye vinkler. Det inspirerer! Følelsen af, at jeg kan rykke ved noget, og jeg størstedelen af tiden forsøger at være lidt bedre, gør godt.


1Frederiksberg chokolade
♦ En kort pause midt i eksamenstiden blev brugt med to kusiner ved Frederiksberg Chokolade. Hold nu op. Det er jo kræs sådan at få dyppet vaffel i chokolade og spise god, god is. ♦

1Glitter♦ Nogen gange skal der bare ikke så meget til i eksamenstiden, før humørkurven stiger eksponentielt. Pailletter! ♦

1Sommersalat
Den lækre salat, der ramte bloggen i går, under skydning af billede. Og se lige min dildplante. For tiden har den ret ofte leveret prikken over i’et til maden. ♦

1Billigbidder.dk
♦ En så fin eftermiddag, hvor min studieveninde, Gitte, og jeg drak kaffe, slentrede rundt i noget af den første sommersol og nød fine Christianshavn. Vi fik snakket en masse blog, da Gitte også har en blog – Billig’ Bidder.

1Krydderier
Krydderierne fremme og resten klar til alt-i-en-gryde.  

1Wokgrøntsager♦ Og sådan endte krydderier og grøntsagerne som en dampende varm ret – lige til mætte maven. ♦ 

1Hjemmelavetpasta
Nu vi er ved god mad. Så skete der noget, som ikke er sket før her i Vanløse. Vi lavede selv pasta. Og manner, det var lækkert. Det er ikke sidste gang, det sker her på adressen.

1Afslapning og cookies
Vi er ret gode til at hygge om maden, kusine J og jeg. Og det sker heller ikke sjældent, at vi sætter os i en af sengene, ja fordi vi ikke ejer en sofa, og drikker varm chokolade og hapser en cookie.  

1Have ved Christiansborg Da mine forældre var på besøg sidste weekend, var vi en tur inde i byen bl.a. inde i haven ved Christiansborg – det er altså pænt – og på La Glace for at spise så god kage.  

1Ingefærsmåkager Jeg havde bagt ingefærsmåkager til aftenkaffen, da mine forældre var herovre. Det var bestemt ikke en dum idé at beklæde halvdelen af småkagen med chokolade. Faktisk burde de bare være blevet overtrukket helt af chokolade, men fint ser det ud med halvdelen.  

1Theunionkitchen
 Eksamenen blev fejret på The Union Kitchen, da den var afleveret. Avo-mad med pocheret æg, ja tak. ♦


Det var godt nok mange fine øjeblikke samlet her. Sådan kan det gå, når eksamensprojektet overtog det meste af tiden, og jeg holdt lidt (ufrivilligt) fri fra bloggen.

Håber I har samlet en masse fine solskinsøjeblikke på det seneste. Vejret har i hvert fald gjort sit for at sætte rammerne for gode stunder. Og der ser jeg altså lige bort fra de regndrypper, som lige nu passerer vinduet foran mig.

One thought on “Fine øjeblikke 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s