Sommerferiedrømme

Sommerferie 2017 er på en eller anden måde en sjov størrelse. Jeg føler mig fri som en fugl, og samtidig har jeg skrevet mig nogle gode oplevelser i kalenderen. De venter på at tage imod mig. Når rammerne for ferien er sat føler jeg, at sommeren bliver herlig. Og alligevel har det slået mig, at sommeren ikke nødvendigvis bliver god, bare fordi jeg skal suge den ene oplevelser til mig efter den anden. Måske kommer lykkebrusen ikke nødvendigvis i takt med vi tager af sted på tur.

dsc06470

Tanken om hvad der rent faktisk gør ferien god cirkulerer rundt inden i mig. Hvad skal der egentlig til for, at vi får den bedst mulige ferie? Det kan vi jo helt selv være med til at definere, heldigvis. Vi har alle muligheder for at gøre denne sommer til den allerbedste, vi kan tænke os til.

Jeg har vendt blikket indad og tænkt hvem, hvad, hvor, hvordan og ikke mindst hvorfor? Altså i forhold til ferien. Både om de små hverdagsferiedage og de lidt større oplevelser. Det har givet mig et fingerpeg om, hvad jeg skal gøre for, at de planer, jeg allerede har lagt, bliver til gode oplevelser – og ikke mindst, hvordan resten af tiden kan fyldes ud.

Sandsynligvis har du også drømme for ferien og sikkert allerede planlagt en hel del, så måske du også kunne få noget spændende ud af at spørge: Hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorfor? Det er ikke sikkert, at det giver mening at spørge, hvem først. Måske er det for os vigtigere først at finde ud af, hvad der skal ske, og så bagefter finde ud af, hvem det skal være sammen med.

DSC01642

På en eller anden måde har jeg på fornemmelsen, at jeg skal give mig tid til at dykke længere ind i mine [mange] tanker og give mig tid til fordybe. Det er lidt svaret på mit ‘hvorfor’ – altså noget af det jeg gerne vil have ud af i sommerferien. De andre hv’er har jeg ikke helt fundet frem til. I længere tid har mine tanker fløjet om at tage et lille smut udenlands alene, fordi jeg har fritiden [og lyst] til det. Det kan være, at de to egentlig passer ret fint sammen. Så måske jeg skal ud at opleve alene og dermed får tid til tanker og fordybelse.

Jeg skal først og fremmest starte nyt arbejde. Her kan jeg glæde mig at lære nyt, være på og mærke, at jeg gør en forskel. Det vil jeg glæde mig til.

Jeg skal til Landsstævne i Aalborg med familien. Jeg drager mod det nordjyske i morgen. Da jeg besluttede mig for at købe billet, nåede jeg slet ikke at tænke over, hvorfor jeg egentlig ville afsted. Vi har været med de sidste mange gange, og så gør jeg det jo bare igen. Hm… Hvorfor tænker jeg så nu; to dage før afrejse. Min motivation er ikke overdreven. Jeg tænker, at jeg må forsøge at mærke den puls, der ekkoer når mange, mange mennesker samles om ét. Idrætten. Det kan jo rykke noget. Motivation. Fællesskab. Og tid med gode mennesker. Det kan jo altså gøre godt, og det vil jeg glæde mig til.

Jeg skal på Natur Camp med DFUNK. Her er jeg ikke sådan i tvivl. Jeg skal ud i naturen. Jeg skal tage del i et fællesskab og lære folk at kende, som jeg ikke nødvendigvis møder til daglig. I hvert fald ikke, hvis jeg ikke bevidst opsøger det. Jeg vælger at opsøge det. Jeg holder af forskelligheden i DFUNK. Med nysgerrighed og åbenhed kommer jeg langt. Og det gør jeg helt sikkert også til Natur Campen. Jeg vil glæde mig til at udfordres og smile i fællesskab.

Jeg skal til Harzen. Blot et par dage. Selskabet er sat af min mor og søster. Vi snører vandreskoene og drager ud i landsskabet. Og så skal der være tid til at læse, spise dejlig mad, tage en dukkert og snakke. Jeg glæder mig til at komme ud i naturen. Den trækker særligt meget, når hverdagen er i bylivet.

DSC01742

Jeg vil fortsætte med at starte mine morgener med yoga. Det er en forholdsvis ny ting, jeg gør mig i.  Ikke desto mindre holder jeg allerede meget af det. Jeg har hørt så mange sige det; at yoga gør en forskel [på en eller anden måde], og nu kan jeg slutte mig til koret. Blot de 5-15 minutter, hvor kroppen får lov at vågne og tage imod dagen med yoga gør en forskel. Jeg ser lidt mere positivt på dagen. Jeg skruer tempoet lidt ned i morgenstunden. Og min krop føler sig godt tilpas med bøj og stræk. Jeg vil glæde mig over at kunne sætte denne ramme for mine dage.

Jeg vil ånde dybt. Jeg vil mærke efter, hvad der betyder noget – også for det kommende studieår. Det er nu, det hele kan ses lidt fra afstand, vurderes og revurderes. Sommerferien er fundament for gode oplevelser sommeren over og forhåbentlig også for tiden, der venter længere forude.

Det giver mening at sætte spørgsmålstegn. Der er ingen grund til ikke at få den sommer, vi hver især drømmer om. Jeg mærker lige nu, at jeg virkelig vil forsøge at få den skønneste sommer. Vi får den skønneste sommer.

Fortæl endelig, hvilke planer du har for sommeren. Det kunne være så hyggeligt, at vi kan give hinanden indblik i vores sommer – og måske være til inspiration for hinanden.

DSC06361

2 thoughts on “Sommerferiedrømme

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s