Pandekager – helt simple

Veganske pandekager (2)e

Godmorgen kære læsere, håber I har en dejlig sommerdag i vente. Jeg startede dagen tidligt med lidt koldt vand i hovedet, hoppede i en lang, mønstret nederdel, trak rygsækken på og satte kurs mod toget. Her sidder jeg nu, dejlig mæt af en bolle med luksusnutella (som også gjorde pandekagerne selskab) og en kridhvid chokoladebolle. Det er langt fra den sædvanlige havregrød! Men hvad gør det, når kalenderen siger ferie?

I går var en herlig dag. Jeg passede min søster og hendes mands hus. De er draget på ferie, så jeg fik lov at lege sommerhus. Jeg trissede rundt i haven, vandede blomster, spiste agurk direkte fra drivhuset og ærter fra køkkenhaven. Jeg hev bøger ned fra hylden med kogebøger, satte mig på trappen i solen og gloede på lækre kager og læste en oldgammel kogebog med vegetariske (!) opskrifter. Det blev også til en cykeltur ud langs vandet og med tid til bare at se på vandet og ikke mindst lytte til havet skvulpe.

Efter en hel dag i eget selskab og ret meget tavshed kunne jeg heldigvis sætte kurs mod DFUNK madmekka – fællesspisning. Det var rart med sociale planer efter en dag, hvor den eneste snak var min indre monolog. Så interessant er den altså heller ikke. Det var de mennesker, jeg lavede mad med og nød den sammen med til gengæld.


Her er pandekager. Det er jo egentlig bare endnu en opskrift i rækken af pandekageopskrifter, som der findes rundtomkring. Jeg synes bare, at de her fungerer godt. Nektarin, havregryn, hvedemel, æg. Det er som om nektarinen giver en helt særlig sødme til pandekagerne.

Veganske pandekager (3)e

Pandekager, 6 små styks

1 æg
1 nektarin
1 spsk hvedemel
1 spsk havregryn
1 nip bagepulver

Blend alle ingredienser sammen. Varm dit fortrukne fedtstof op på en pande. Brug 1 spsk dej per pandekage. Steg pandekagerne ved lav-middel varme.

God fornøjelse!

Veganske pandekager (4)e

2 thoughts on “Pandekager – helt simple

    • Betina siger:

      Ja, det er skønt, at der også er andre måder at lave lækre pandekager på. Jeg kan også anbefale at bruge honningmelon i stedet for banan. Det giver også en dejlig sødme, og pandekagerne bliver tyndere (som alm. dessertpandekager ;)).
      Rigtig god solskinsdag!
      Kh. Betina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s