Spidskålssalat med kirsebær og peberfrugt

Spidskålssalat med kirsebær og peberfrugt (1)e

Det kan næsten ikke være gået nogens næse forbi, at jeg holder af spidskål. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange i løbet af sommeren, jeg har bikset sådan en gang salat sammen. Det smager herligt og kan fyldes med alverdens forskelligt fyldt, så det mætter dejligt.

Varianten her er med kirsebær, og det er jo sommerherligheder, så det batter. Værsågod!


Spidskålssalat med kirsebær og peberfrugt (2)e

Salat til 3 personer

½ spidskål
1½ peberfrugt
1 lille håndfuld kirsebær
1/3 agurk
En håndfuld salatgranola

Dressing:
Saft af ½ lime
½ tsk honning
1 tsk eddike f.eks. hvidvinseddike
1 spsk olivenolie
Salt og peber

Snit spidskål fint. Fjern kernehuset fra peberfrugten og skær i små aflange strimler. Skær først agurk på tværs og derefter i små stykker. Halvér kirsebærene, fjern kernen og skær endnu engang, så der bliver 4 stykker af ét kirsebær. Rør dressing sammen og smag til med salt og peber. Vend salaten sammen med dressingen og top med salatgronola.

God fornøjelse!

Skal det være endnu mere simpelt, så er der en lækker gang spidskålssalat med blot 2 ingredienser lige her.  

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s