I august glæder jeg mig til…

Godmorgen og glædelig august. En måned, der er værd at glæde sig til. Lune aftener (forhåbentlig) til gåture uden det store overtøj (Hvilket altså lidt er drømmetænkning – startede pænt første augustaften med en gåtur i herligt selskab af Mia og regn – men det var nu ikke værst!). Cykelture rundt i København. Altantid og spisetid flettet sammen.

Der venter herlige sager i august.

I august glæder jeg mig til…

♦ at trække stikket helt ud og opdage nye steder. Jeg kender ikke alle svarerne på hv’erne – apropos, men jeg ved, at jeg skal på tur med en veninde og vi skal have en skøn ferie sammen.

♦ SOL! Jeg ved den kommer. Jeg er helt hundrede på, at solen vil varme os mange dage, aftener og nætter i august. Det vil jeg nyde!

♦ at drage til Tønder Festival. Jeg skal være frivillig på festivalen sammen med en veninde. Det bliver min første festivaloplevelse. Jeg glæder mig mægtigt. Tænk sig, at der skulle gå 22 somre, før jeg skal opleve en festival, men nu er det nu!

♦ at fejre endnu en sej søster, der bliver færdig med sit speciale. Jeg beundrer alt det arbejde, der ligger i at nå så vidt og ikke mindst den glæde, det er gjort med.

♦ at lade tingene gå langsomt, inden jeg vender tilbage på studiet. Sove til jeg vågner. Stille morgenmad. Læse lidt avis. Starte dagen med yoga. Spise god mad. Gåture med veninder. Og sådanne ting der bare er allerbedst, når tempoet næsten når snegle-niveauet.

♦ gensyn med en savnet veninde, der har brugt sommeren i Skotland. Hun skal krammes velkommen hjem og så kommer snakketøjet nok til at køre uafbrudt.


Det skal nok blive endnu en fin feriemåned, før studiehverdagen vender tilbage. Hvad glæder I jer til i august?

Nu vil jeg gå ud og hente en friskbagt bolle i køkkenet. Jeg vil tage den og kaffen med ud på altanen. Dagens gøremål bliver praktiske. Jeg skal dele ud af mit blod i blodbanken, hente en studiebog, gøre rent og den slags herligheder. Og sidst men ikke mindst, så er det i aften, at min veninde Sidsel kommer hjem igen. Hurraaaa! Jeg glæder mig.

God dag til jer alle, kh. Betina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s