Bulgursalat med bagte spicy blomkål og tomater

Smagfuld salat og ro i maven, hvad mere kan man ønske? Og ferie i øvrigt. Jeg har en god uges fri fra arbejde, og det vil jeg nyde. Destinationen for ferien er endelig sat. Det bliver Hamborg. Med bus. Og så venter der forhåbentlig et herligt airbnb-sted.

Jeg krydser grænsen med min rigtigt gode veninde, og så skal vi bare hygge os og slappe af i Hamborg i fire dage. Jeg glæder mig ovenud meget.

Med en del arbejdsvagter og virkeligt gode aftaler på bagen, tager jeg en slapper i dag. Sådan noget med at ordne praktiske ting, flade ud og om lidt banker gymnasieveninden på døren.

Og nu skal I have salat!

Bulgursalat med bagte krydderblomkål (3)e

Bulgursalat med bagte krydderblomkål (1)e

Bulgursalat til 4 personer

1 3/4 dl bulgur
110 g spinatblade
4 runde tomater
½ blomkål
200 g feta

Krydderier:
½ tsk spidskommen
½ tsk koriander
1/4 tsk chilipulver
1/4 tsk asiatisk mix af chili og karry

Kog bulgur efter anvisning på posen. Skyl grøntsagerne. Skær tomater i tynde både og blomkål i mindre buketter. Skær fetaen ud i tern.
Kom lidt olie og krydderierne i en platiskpose og ryst blomkålstykkerne rundt i posen, mens du holder posen lukket. Når krydderierne er fordelt, placeres blomkålen på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag blomkålene ved 200 grader i 15-20 minutter.
Vend den afkølede bulgur sammen med spinat, tomater og feta. Top salaten med de bagte blomkål.

God fornøjelse!

Bulgursalat med bagte krydderblomkål (4)e

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s