Fine øjeblikke

Hverdagen er sat ind igen. Heldigvis går det her på anden-dagen med et smil. Jeg kan ikke fornægte at være lidt blæst bagover af gode oplevelser på Tønder Festival. Et par dage skal der nok til, før jeg er frisk hele vejen igennem. Og det glæder jeg mig såmænd til.

Nu skal I se, for her venter små glimt af den sidste tids gode stunder.

Apricota fine øjeblikke 29.08 (1)♦ Min seje søster A blev fejret med kage og blomster efter et veloverstået specialeforsvar! Kagen var en saftig sag med ribs. Min ældste søster C mestrer i den grad kunsten at bage med frugt. ♦

Apricota fine øjeblikke 29.08 (2)♦ Det er den tid på året, hvor blåbær kalder! Det er så lækkert at plukke – og ikke mindst prøvesmage, hehe. Min mor og jeg plukkede et par spande – og nu er der også blåbær i fryseren i Vanløse!

Apricota fine øjeblikke 29.08 (3)Og selvfølgelig kom der blåbær på havregrynen. De lå bare der i mælken og svømmede så smukt rundt, at jeg måtte forevige. Synes, at de udgjorde deres eget lille kunstværk.

Apricota fine øjeblikke 29.08 (4)Hvem sagde, at det var en kedelig sommer på vejrfronten? Jeg har spottet solen adskillelige gange på den seneste uge. Jeg nød tumpemeget på en cykeltur ud ad en lillebitte vej i det sønderjyske. Jep, der findes ikke alene lange, lige landeveje dernede, selvom der nu er mange af dem.

Apricota fine øjeblikke 29.08 (5)Fest og glade dage til Tønder Festival. Heldigvis betød det (udover fed festivaloplevelse) også tid med gode venner. En aften endte vi med baggagerumsfest uden for festivalen. Ikke alle venner havde adgang til pladsen, men hey, så fandt vi da bare en anden løsning. Mindre sjovt blev det jo bestemt ikke.

Risret med kikærter og grønne bønner (4)e♦ Et styks lækker risret og genopfyldning af de grønne depoter en søndag aften. ♦

Apricota fine øjeblikke 29.08 (7)I morges mødtes jeg med begge mine søstre til brunch hos Mad og Kaffe. Konceptet med at sammensætte sin egen brunch er jo ikke ny rakatvidenskab, men jeg synes nu, at det er ret så hyggeligt.

Apricota fine øjeblikke 29.08 (8)♦ Vejret var simpelthen så fint i dag, at jeg efter brunch satte mig i solen blot for at glo ud på vandet. Så herligt. Alt bliver bare en lille my bedre med solen. ♦

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s