Hvem er Betina?

Jeg hedder Betina og er 21 år.

Jeg har taget rejsen fra Sønderjylland til København, hvor jeg nu bor sammen med min kusine i en lille, fin lejlighed. Her er plads til hygge i lange baner. Stearinlys og trægulve. Planter og lænestol. Bøger og billeder. Og selvfølgelig en masse skøn mad, for det meste vegetarisk.

Til dagligt sidder jeg med næsen i bøgerne på Leisure Management studiet. Efter læsningen bruger jeg gerne gode timer på at snitte løg, presse hvidløg, stege grøntsager og grøntsagsdeller. Det meste er grønt, let og lækkert. Men (!) jeg kan nu også godt lide et sødt punktum. Det punktum kan sættes over morgenmaden, efter hovedretten eller når der nu bare lige er behov for et punktum uden en egentlig sætning.

Velkommen til mit køkken.